Som oscillator brummer man af og til en smule

I det foregående indlæg … det med ’et slags tværsnit af en bevidsthed i netop det døgn’, det kunne jeg godt lide … Det giver mig anledning til at sige noget om min egen bog, Jeg er fluen: Jeg blev træt af altid at sidde og polere på teksterne, både to og tre og flere gange. Så i den bog er der ingen overdubs. Alle digtene er skrevet ud i et og ikke ændret siden … Det er selvfølgelig løgn, i en håndfuld af digtene fjernede jeg faktisk slutningen … altid slutningen … hvor den lukkede mere end den åbnede … men ellers lavede jeg ikke noget om … Og det var mit bud på en slags mikroautenticitet, en smule fornyet umiddelbarhed … ikke sådan at forstå at bogens improviserede, lidt løsere præg er nogen garant for ’sandhed’ eller ’ægthed’, men sådan at forstå at jeg valgte at forblive trofast imod det øjeblik hvor digtet blev skrevet, det var vitterligt hvad der for igennem hovedet på mig dén formiddag, simpelthen, intet mindre, ikke andet. Den oprindelige række af associationer står uforstyrret af sin fremtid som et billardstød der ikke kan kaldes tilbage, og ligger nu som kegler der er væltede. Og hele bogen udgør et tværsnit af en periode på et par uger i juni 2007 … Det siger sig selv at en større mængde andre improdigte blev kasseret i processen, jeg holdt mig mere tilbage end Dan Turèll gjorde i Here Comes Your 19th Nervous Breakdown, så det er et par nedbarberede og temmelig kondenserede uger, men alligevel … Måske skulle jeg have givet den mere gas. Min samarbejdspartner, Michael Mørkholt, har ved flere lejligheder leget med idéen om at lave et netforum for ’hæmmede anarkister’ … Jeg har kun kunnet udtrykke min fulde forståelse for projektet … På den anden side har netop bloggen her siden 2008 fungeret udmærket som udledning for umiddelbar og omgående poesi, jf. navnet: POESI MED KRIMINEL USKYLD. Af en eller anden grund er jeg stadig tilbøjelig til at bilde mig selv ind at det er mere uforpligtende hvad man publicerer på nettet, end hvad man publicerer i bøger, selvom sandheden er at bloggen her er blevet set og til dels læst af langt flere end mine bøger er … Udledning? DETTE ER EN FORURENET Å, de døde fisk ligger på siden og stirrer mere monofokalt frem for sig end nogensinde før med øjne så blanke og alligevel matterede som et olympisk isstadion … Men pludselig rejser en ny og hidtil ukendt art sig af slammet … Bare vent!!!